Dagbogsnoter 9. marts, 2019:
I begyndelsen var ordet… men før ’ordet’ var følelsen, som blev til tanken… Ordet var blot lyden/ordren, der skabte verden. Den fysiske 3D verden, vi kalder ’virkeligheden’ og Hollywood kalder for ”the matrix”, er videnskaben nu begyndt at kalde for et ”computerspil”. Kunstneren overvejer de filosofiske konsekvenser af, at opfatte sig selv som en “avatar”, mens solen skinner ind på skivebordet en lørdag eftermiddag.
Kunstneren spekulerer over universet og ’altet’ og prøver på at placere sig selv i en geografisk virkelighed – Der er en klynge på 17 universer, vores er et af dem. Der er utallige, utælleligt mange galakser i universet. Mælkevejen er en af dem. Vores solsystem bevæger sig på en elliptisk kurve, op og ned, rundt og rundt ude igennem en af Mælkevejens ydre arme. Kunstneren elsker fugleperspektivet.
Ovenover galaksens vandrette midterplan er der ’lysere’ end nedenunder. Jorden følger med Solen og den er i øjeblikket på vej ind i et område, der kvalitetsmæssigt har en lettere og lysere energi end det, Jorden har bevæget sig igennem de sidste adskillige tusinde år. Kunstneren ved at det er det, som er essensen af den store cyklus, som sluttede og blev afløst af den nye, der startede i 2012. Mayaerne og hinduerne – indianerne og inderne – har styr på deres langtidskalender.
Mystikerne vil have kunstneren til at forstå at tiden ikke er lineær. Kunstneren er velvillig og prøver at forestille sig tiden som en tone med overtoner, alt sammen en lyd, der foregår på samme tidspunkt. Lyden af en manifestation i bevægelse, i et flow, som kan aflæses i minutter og sekunder eller fryses et øjeblik af et klik med kameraets udløser.
Alt er energi.
Videnskaben fortæller, at de mindste partikler er i konstant bevægelse, og videnskaben er endvidere blevet enig med sig selv om, at de mindste dele af partiklerne er punkter, når de bliver observeret og bølger, når videnskabsmanden kigger væk. Kunstneren fortsætter sine skriblerier: Alt er energi. Energi er lys. Og med et filosofisk kvantespring, når kunstnerens indre mystiker frem til erkendelsen, at lys er data … eller følelser i et ”computerspil”, hvor livet måske handler om at være kvik nok til at kunne se, hvad der er på den anden side, udenfor virkelighedens matrix?
Spirituelle undervisere, i kunstnerens samtid, fortæller at der hører parallelle virkeligheder til alle verdner. Kunstneren, som plejer at opfatte sig selv som én sjæl i en krop, har hermed sandsynligvis splittet sin sjæl op i en række avatarer, som er født ind i en serie ekstra virkeligheder. Dette verdensbillede åbner op for nye muligheder… og kunstneren har da faktisk også fornylig været på et kort visit i en af de parallelle virkeligheder, hvor hun i øvrigt også oplevede sig selv som kunstner.